Ramper Slisker

Ramper og slisker til kørestol

Som kørestolsbruger eller gangbesværet kan selv den mindste forhindring, som et dørtrin eller en kantsten blive en uoverstigelig forhindring. For ikke at tale om trapper eller den udfordring det ville være at skulle have en kørestol eller en el-scooter med i en bil. Her er ramper og slisker et meget nyttigt hjælpemiddel, som fås i flere forskellige modeller og typer. Med en dørtrinsrampe kan du udligne højdeforskelle i hjemmet, mens en bærbar ramper/slisker gør det muligt at komme over kantsten og trin ude i offentligheden.

 

SimpleCare fører en lang række forskellige ramper og slisker, som sikrer adgang over både små og store forhindringer. Der findes flere forskellige typer ramper, så sørg for at overveje dine behov, før du vælger en rampe eller sliske. Klik ind på de forskellige kategorier og se, hvilke ramper du kan vælge imellem, eller læs mere om ramper og slisker generelt her på siden.

 

To forskellige typer ramper til kørestole

Helt overordnet findes der to forskellige typer ramper – bærbare ramper og faste ramper. Disse ramper har diverse underkategorier, men afsnittet herunder er generelt og behandler derfor kun overkategorierne. Hvis du vil vide mere om specifikke typer ramper og slisker, kan du klikke på menupunkterne til venstre.

 

Bærbare ramper til kørestole

Bærbare ramper er mobile og kan lægges væk og bruges i takt med, at behovet opstår. Vi har forskellige modeller, der kan klare alt fra de mindste forhindringer som et dørtrin eller en kantsten til modeller, der kan benyttes, hvis du skal transportere et el-køretøj eller en kørestol på i en bil. Håndtag på de bærbare ramper sikrer, at rampen er nem at flytte, og den skridsikre endeafdækning af slidstærkt gummi sørger for, at rampen står både fast og sikkert på underlaget.

 

De bærbare ramper fås i forskellige størrelser og kan enten opbevares i bilens bagagerum eller bag på en el-scooter. Vægt og størrelse varierer efter model.

 

Faste ramper til kørestole

Faste ramper kan bruges både ude og inde, uanset om du bruger el-køretøj eller kørestol. De faste ramper bliver tilpasset omgivelserne, så form, stigning og størrelse passer præcist til dine behov. Faste ramper er, som navnet antyder, permanente og kan ikke nemt flyttes rundt, så det er en god idé at have overvejet placeringen af en fast rampe nøje, før den bliver installeret.

 

Bredde og længde på rampen/slisken

Bredden på rampen eller slisken er ikke helt underordnet og beror bl.a. på, om du har et trehjulet eller firehjulet køretøj. Så sørg for at måle nøje – eller få hjælp af SimpleCare – så du vælger den rigtige rampe.

 

Længden på rampen til kørestol bør som udgangspunkt altid være den længst mulige. Det giver den mindst mulige stigning på rampen og mindsker risikoen for ulykker.

Der er 38 varer.

Viser 1-38 af 38 element(er)

Aktive filtre