Fra gangbesværet til rollatorbruger

Posted By: Søren Høgild In: Fra gangbesværet til rollatorbruger On: Comment: 0 Hit: 105

Kender du også et gangbesværet menneske, som nægter at indkøbe en rollator.

Sådan får I en god dialog og træffer de rigtige valg

Kender du også et gangbesværet menneske, som nægter at indkøbe en rollator – eller måske har en skinnende, ny rollator stående ubrugt? Løsningen kan ofte være at få en god og ligeværdig dialog i gang om den gangbesværedes behov.

”Jeg ser tit, at den yngre generation har travlt med at den ældre eller gangbesværede skal have en rollator nu og her og måske anskaffer en uden at spørge først,” fortæller Søren Høgild, direktør i SimpleCare. ”Det er helt forståeligt, fordi deres fokus ligger på fordelene ved en rollator. Men resultatet er, at de to generationer havner i en form for magtkamp– og dét kommer der ikke noget godt ud af. Man kommer meget længere ved at have en respektfuld samtale om hele situationen,” mener Søren Høgild.

Læse mere

Sådan får I en god dialog. Sørens bedste tips.

  1. Lad være med at negligere den ældres eller gangbesværedes følelser og modstand overfor at bruge rollator. Tag en snak om de fordomme og symboler, der omgiver en rollator. Måske vil indkøbet af en rollator fremstå som et synligt symbol på, at man er ved at blive gammel. Denne erkendelsesproces kan være smertefuld, og her virker det respektløst at slå det hen med et ”pjat med dig – den er da rigtig smart.” Lyt og fortæl oprigtigt, hvad du selv tænker. Og brug gerne humor, hvis stemningen vel at mærke er til det.
  2. Sæt jer med papir og blyant og lav en liste over fordele og ulemper ved de løsninger, I overvejer – for det er der ved alt. Når det gælder de fysiske aspekter af at bruge rollator, siger fysioterapeut Anne-Grete Mars fra Bispebjerg Fysioterapi: ”Hvis man selv kan bevæge sig sikkert rundt uden en rollator, er det selvfølgelig at foretrække. Ulemperne ved at bruge rollator er, at man ofte ikke får brugt armene nok. Derudover forbedrer en rollator ikke holdningen og balancen.” Alligevel anbefaler Anne-Grete Mars mange ældre at komme i gang med rollatoren. ”Både fordi de ellers slet ikke kommer ud eller får bevæget sig. Men også fordi mange aktive ældre falder og får brud, når de bevæger sig rundt uden støtte,” fortæller Anne-Grete Mars, der også tit anbefaler vandrestave til ældre som alternativ til rollator.
  3. Brug nettet sammen, og snak om de mange muligheder, der er på markedet. Rollatorer fås i et væld af forskellige modeller og farver. Ofte kan man selv designe den rollator, man vil have med tilbehør som indkøbstaske, kopholder ogrejsetaske.
  4. Giv tid. Det kan godt være du synes, at din pårørende vil have gavn af en rollator lige nu. Men der er større chance for at I finder en holdbar løsning, hvis hovedpersonen har fået lov til at tænke over det og undersøge mulighederne grundigt

Related by Tags

    Comments

    Leave your comment